Spring til hovedindhold

3-4

TIMER

50-800

PERSONER

DKK 475

PR. PERSON

DKK 25.000

MIN. PRIS

ILDEN ER TÆNDT OG DET ER TID TIL AT DYSTE

Det er ikke uden grund at mennesket altid har dystet om at være den bedste – Vi elsker at udfordre os selv og hinanden. Vi lader derfor deltagerne konkurrere i velkendte sports discipliner som kræver præcision, hurtighed, styrke og ikke mindst vindermentalitet.

Company Olympics starter som alle gode konkurrencer med en parade, hvor de dystende hold får mulighed for at se hinanden an og i fællesskab give arrangementet en god start, ved at tænde den olympiske flamme som skal brænde under hele afviklingen.

Deltagerne vælger på forhånd mellem tre linjer; nemlig atletik, boldspil og adventure. På den måde vil der være aktiviteter for alle, uanset hvad man foretrækker. Linjerne omfatter eksempelvis kuglestød, længdespring, løb, volleyball, fodbold, basketball, cykling, svømning, kajak, skydning med mere.

Ved hver disciplin modtager deltagerne en instruktion omkring afvikling, regler og pointgivning, således at alle har mulighed for at lægge en slagplan forud for hver dyst. Ved atletik og adventure gives der point til enkeltmandspræstationer og i boldspil som hold.

Antallet af discipliner tilpasses arrangementets varighed og størrelse, således at der bliver tid til både at dyste og lære hinanden at kende.

Arrangementet afsluttes med en ceremoni, hvor der bliver kåret en vinder indenfor alle discipliner samt fra hver linje. Herefter afsluttes arrangementet og ilden slukkes. Denne del kan med fordel gennemføres som en del af et aftenarrangement.

Send forespørgsel