Spring til hovedindhold

Deltager: 20-50

Boxcar Grand Prix

Innovation bliver til ræs, råstyrke og resultater

Hvornår har du sidst bygget en sæbekassebil? Gennemfør et unikt personalearrangement, hvor det handler om at bygge den bedste, flotteste og mest gennemtænkte sæbekassebil og dernæst vinde Boxcar Grand Prix’et.

Innovation og rigtig sammensætning af hænderne er afgørende når deltagerne skal designe, konstruere og teste den bedste sæbekassebil.

Deltagerne får udleveret et sæt med materialer, herunder nogle præfabrikerede ting, såsom styretøj og karosseri.  Men det er holdenes opgave selv at bygge en velfungerende sæbekassebil.

Hvert team skal designe deres eget køretøj med udgangspunkt i de udleverede materialer. Designfasen omfatter bl.a. en skitse over bilen, oversigt over materialeforbrug samt en byggeplan.Efter godkendelse af bilens design, påbegyndes konstruktionsfasen, hvor bilen skal bygges efter egne skitser og de valgte materialer. Hvert team skal naturligvis sikre, at deres bil har den rette udstråling som en vinderbil!Når holdende har testet deres køretøjer, afvikler vi et rigtigt Grand Prix, hvor holdene skal vise at de sammen kan vinde løbet med alt hvad det indebærer af Pitstops, strafpoint og udholdenhed.

Der dystes samtidig i en række forskellige discipliner og hele arrangementet afsluttes med kåring af det vindende hold indenfor Bedste design, Bedste konstruktion, Bedste team samt naturligvis den hurtigste bil i Boxcar Grand Prix.

Bow Battle

SPIL DØDBOLD MED BUE OG PIL

Fokus, samarbejde og høj puls kendetegner denne nye disciplin, hvor der skal kæmpes til sidste mand. Bow Battle handler i alt sin enkelthed om at nedkæmpe modstanderen med bue og pil, indtil et hold ikke længere har spillere på banen.

Afviklingen sker med høj intensitet og deltagerne er meget fokuserede, når det handler om at undgå, at blive skudt og samtidig selv skal skyde modstanderen. Derudover skal hvert hold beskytte deres målskiver fra modstanderens pile.

Spillet opbygges omkring en bane med forskellige elementer, som man kan skjule sig bag. Hver deltager bliver udstyret med en bue og en pil med gummispids. Undervejs skal de komme frem fra deres skjul for at hente nye pile, hvilket giver modstanderen gode muligheder for at ramme.

For at vinde spillet, er det afgørende at deltagerne lægger en strategi for, hvordan de vil vinde over modstanderen og samtidig undgå selv, at miste for mange spillere. Dertil kommer at holdene kun kan sejre, ved at eliminere alle på modstanderens hold eller ved at nedskyde samtlige målskiver hos modstanderen.

Beach Games

ALLE DE SJOVE LEGE FRA STRANDEN

Sol, sommer og strand er altid en god cocktail, når vi skal have det sjovt og slappe af sammen.

Beach Games handler om at have det sjovt sammen og dyste mod hinanden i underholdende aktiviteter, hvor alle kan være med. Her kommer I til at udfordre hinanden i alle de kendte strandlege, som eksempelvis Beach Volley, Stangtennis, Frisbee, Petanque m.fl.

Arrangementet bliver sat op som baner i forhold til deltagerantallet, og deltagerne tilmelder sig på forhånd de turneringer, som de ønsker at dyste i. Derved sikrer vi os at der er noget for alle og at motivationen er størst.

Fra start får deltagerne en fælles introduktion og vi sender dem derefter videre til de aktiviteter, som de har valgt at deltage i. Ved hver aktivitet vil der være en instruktør, som giver vejledning og hjælper med at notere resultater og afgøre dyste.

Beach Games kan med fordel anvendes som optakt til et Beach Party og kan suppleres med en sandstrand, hvis det ikke forefindes på stedet.

Art Booster

STYRK KREATIVITETEN MED EN KUNSTNERISK INDSPRØJTNING

Kreativitet på arbejdspladsen skaber energi, åbner op for dialogen og er nøglen til innovation.

Art Booster er en kreativ saltvandsindsprøjtning og et stærkt tiltag når du vil give medarbejderne en helt unik oplevelse og samtidig styrke deres evne til at tænke, og formidle, ud af boksen til glæde og gavn for Jer alle.

Arrangementet starter med en introduktion til kreativitetens rolle i hverdagen og en lille kunstnerisk icebreaker, der med garanti får alle med.

Sammen tager vi derefter på rundtur i den kreative tankegang med en visuel brainstorm, der vil overbevise selv den dårligste kunstner om, at alle har evnen til at tænke kreativt. Resultatet er en række tegninger, der meget tydeligt viser alle de forskellige synsvinkler, I dagligt forener i Jeres arbejde.

Når hænderne er varmet op og hovederne indstillet rigtigt giver vi kreativiteten fuld gas med maling og pensel. I mindre grupper maler deltagerne i fællesskab det, de mener gør Jeres virksomhed særlig.

Resultatet bliver en masse medarbejderskabte kunstværker, som giver anledning til refleksion og dialog uanset form og udseende.

Arrangementet afsluttes med en fernisering, hvor deltagerne ved afstemning vælger det kunstværk, der lægger mest op til refleksion.

Adventure Track

SÆT HÆMNINGERNE I SPIL OG STYRK GEJSTEN

Det kræver en fælles indsats at gennemføre dette terrænløb, som er fyldt med spændende udfordringer samt muligheden for at slippe alle hæmninger og blive rigtig beskidt.

Vi udvælger et naturområde med kuperet terræn, hvor chancen for at blive både våd og beskidt er meget stor. Dertil kommer en masse indlagte forhindringer, som tester deltagernes evner til at kravle, balancere, krybe under og hoppe over samt at forcere udlagte elementer.

Dette kendetegner Adventure Track, som er et moderne terrænløb, hvor vi tager naturens egne forhindringer samt nogle medbragte øvelser med ind på løberuten.

Løbet afvikles som en holdstafet, hvor deltagerne på skift gennemfører ruten, hvilket giver god mulighed for, at holdet kan arbejde med strategiske overvejelser, i forhold til optimering af resultatet.

Længden og udformningen af løbet, tilrettelægges så alle har mulighed for at deltage og således, at hver deltager selv kan bestemme niveauet.

Connect Teambuilding

FÅ BEDRE KENDSKAB TIL HINANDEN

Forudsætningen for at gøre et samarbejde succesfuldt, er at teamet har et godt kendskab til hinanden. Det er derfor afgørende, at man lærer hinanden bedre at kende under forhold, hvor de personlige egenskaber, bliver synligt fremhævet.

Connect Teambuilding er kurset, hvor vi tester deltagernes evner til at arbejde sammen som et team, gennem en række opgaver, som stiller krav til både den enkelte og holdets evner, til at kommunikere, skabe tillid og samarbejde.

Alle opgaver tager udgangspunkt i en fælles udfordring, hvor holdets succes afhænger af, hvor gode de er til at planlægge og udnytte hinandens kompetencer.

Indholdet er koncentreret omkring konstruktionsopgaver, kommunikations-og koordinationsøvelser samt handlebaner. Ved hver opgave, skal holdet fastlægge et fælles mål og udarbejde en plan for gennemførslen, som efterfølgende danner udgangspunkt, for en fælles evaluering af forløbet. Holdets indsats bliver målt ud fra en række aftalte kriterier og bliver omsat til point, hvilket giver dem et godt udgangspunkt, for at forbedre indsatsen undervejs.

Hele kurset er tilrettelagt så alle kan medvirke uanset køn, alder og fysisk form. Øvelserne foregår både tillands, til vands og i luften–og deltagernes evner, til at lykkedes med den enkelte opgave, vil løbende blive evalueret med teamet.

Commando Trail

Sæt styrkeforholdet på den ultimative prøve

Når det fysiske pres bliver for stort, bliver fårene skilt fra bukkene og kun de bedste gennemfører de ultimative prøvelser i Commando Trial.

Elitesoldater bliver under træning udsat for en lang række strabadserende opgaver, som skal teste deres evner under pres. Opgaverne er oftest forbundet med fysiske anstrengelser, som kræver et stort mentalt overskud for at kunne gennemføre.

Commando Trial er en udfordrende stroppetur hvor vi tester deltagernes personlige råstyrke, evne til at tænke taktisk og agere snarrådigt samt fungere som et team. Vi har samlet nogle af de bedste og mest anstrengende opgaver som omfatter rafter, tovbaner, gummibåde, handlebaner og masser af snavs under neglene.

Test derfor jeres evner som elitesoldater og bliv udfordret på både styrke og sammenhold. Alt sammen på en både sjov og ikke mindst fysisk måde.

Cocktail Class

SJOV OG SOCIAL EVENT MED COCKTAILS

Lær at lave velsmagende cocktails sammen og se hvem, der har de bedste gastronomiske færdigheder, når det kommer til, selv at blande den mest velsmagende af slagsen.

Vi starter med lidt historie om hvordan cocktailprincipperne opstod og hvilke metoder som indgår i fremstillingen. Deltagerne får samtidig mulighed for at smage på nogle af de mest anvendte ingredienser.

Herefter arbejder vi os igennem et drinkskort, som er lavet til lejligheden. Vi kommer til at shake, muddle, straine og garnere en række helt specielle cocktails, som alle hjælper med at afdække nogle af hemmelighederne ved cocktailmagernes ædle kunst – Det er nemlig ikke altid så lige til.

Undervejs gennemgår vi tilblivelsen af de anvendte ingredienser, lige fra alkohollen til de sirupper som ofte indgår i en cocktail. Vi arbejder også med anvendelsen af det helt rigtige glas, den helt rigtige temperatur og hvilken garniture, som kan sætte det sidste finish på favorit cocktailen.

Hele arrangementet afvikles på bedste skoleklasse manér, hvor deltagerne inddeles i grupper, som får ansvaret for hver deres bar, hvor de kan blande cocktails.

Vi slutter af med at designe vores helt egen cocktail, baseret på de nyvundne erfaringer. Priserne inkluderer smagning af alle de fremstillede cocktails og det anbefales, at bruge arrangementet som optakt til fest eller lignende, da vi jo anvender alkohol.

Bueskydning

EN ØVELSE I FOKUS OG KONCENTRATION

I Middelalderen var det et af de foretrukne våben, som var træfsikker over lang afstand, og selv med en moderne udgave, kræver det stadig fokus og koncentration, når der skal skydes til måls med bue og pil.

Vi gennemfører den velkendte konkurrencedisciplin, hvor deltagerne skal skyde til måls med en recurve bue, hvilket kræver både styrke og koncentration for at give resultater.

Deltagerne instrueres først i teknikken bag og får lov at skyde nogle prøveskud, inden vi starter konkurrencen om at sætte flest pile, så tæt på centrum af skiven, som muligt.

Deltagerne kommer til at skyde på skift og undervejs giver vi gode råd om skydestilling, sigte og udnyttelse af buens kraft.

Alle kan deltage og vi har desuden muligheden for opbygge konkurrencen omkring aktuelle fokusområder, som eksempelvis klare målsætninger, samarbejde, tillid m.m.

Da Vinci Mysteriet

FIND SPORENE OG OPKLAR DET KRYPTISKE MORD

Oplev mystikken bag den verdensberømte historie om religiøse symboler, videnskabelige gåder og uforklarlige historiske begivenheder.

Vi giver Jer muligheden for at løse Jeres helt eget Da Vinci mysterie gennem en lang række udfordringer for hjernemusklerne.

Hele scenariet tager udgangspunkt i en række forskellige spor som I skal følge og sammenstykke til en løsning, der i bogstaveligste forstand kan åbne op for mysteriet bag mordet.

Historien begynder med et bestialsk mord, hvor offeret inden sit sidste åndedrag har udlagt en række spor, som kræver nogle specielle evner for at tyde. Man har derfor tilkaldt et hold kryptologer, som ved fælles hjælpe skal stykke sporene sammen og opklare mysteriet.

Undervejs vil I som kryptologer skulle finde og knække forskellige koder, gåder og anagrammer som til sidst giver Jer muligheden for at løse det ultimative mysterie bag mordet.