Spring til hovedindhold

By: Nyborg

Out of the box

BLIV MESTER I HJERNE­DRILLERIER PÅ HØJT PLAN

Out of the box er hjernedrilleri på højt plan, hvor selv de skarpeste bliver udfordret. Forestil dig et scenarie hvor det handler om at være bedst til at tænke ud af boksen og samtidig holde fokus på tiden, som konstant tæller ned.

Opgaverne løses i små hold som skal rotere mellem 6-8 stationer med små hjerneøvelser i kasser. Deltagerne får 3 minutter ved hver station, hvorefter der skal skiftes til den næste, indtil det lykkedes at løse en opgave. Når det lykkedes, fjernes opgaven og erstattes med en ny. Herefter placeres kassen ved en tavle ud for det hold, som har løst den. Holdet med flest kasser til sidst, vinder samlet. Når et hold lykkedes med opgaven, skal der roteres med det samme.

Forløbet er intenst og stærkt motiverende, da der skal tænkes kreativt for at nå opgaverne inden for tidsfristen. Konceptet egner sig godt som pauseaktivitet efter en lang dag.

Unfair

DET HANDLER OM VINDERMENTALITET

Har du nogensinde følt dig uretfærdigt behandlet i en konkurrence og ønsket, at du kunne udfordre dine modstandere på helt igennem uretfærdige vilkår?

I Unfair vil I dyste i en række sjove praktiske opgaver, som er baseret på betingelser, der ikke er lige for alle. Det kan nogle gange tælle til jeres fordel, og andre gange vil det være en ulempe. Men uanset hvad, er det jeres vilje til at kæmpe, der vil afgøre, om I kan vinde.

Gennem samarbejde på hold vil I skulle løse opgaverne og konkurrere mod hinanden i en kamp om sejr og ære. Modstanderen vil altid være der for at udfordre jer, og det sikrer et højt niveau af engagement og motivation i spillet.

I Unfair er det ikke længere dommerens skyld eller modstanderens snyd, der afgør sejren. Det er jeres evne til at overvinde uretfærdige betingelser, der vil føre jer til sejr.

PROFIT

SAMMEN VINDER VI MEST

Vil du udfordre dine og kollegaernes strategiske evner og samtidig lære værdien af samarbejde? Så er Profit den perfekte aktivitet for jer!

Profit vil I blive indplaceret på hold og sammen med dine holdkammerater skal I skabe det størst mulige udbytte på hvert hold. Men vær opmærksom på, at vejen til succes ikke kun afhænger af jeres eget hold, men også af samarbejdet med de andre hold.

Vores spilstyrere vil udfordre dig og dit hold på både matematiske, logiske og praktiske evner i hver opgave, hvor I skal lave et sats for at medvirke. Men det er kun ved at hjælpe hinanden, at I kan opnå det største udbytte og dermed vinde konkurrencen samlet.

Ved afslutningen af hver opgave vil udbyttet blive udbetalt som kolde kontanter, som et synligt bevis på jeres resultat. Og det hold med flest kontanter til slut vinder!

Selvom I ikke kender de basale spilleregler på opgaverne, vil I hurtigt opdage, at samarbejde er nøglen til succes. Vælger I ikke at samarbejde, vil jeres udbytte være begrænset, når I vinder.

Speed Bonding

SJOV OG EFFEKTIV OPBYGNING AF NYE RELATIONER

Skab hurtigt et større kendskab til hinanden og gå bag om facaden og lær kollegaerne bedre at kende.

Speed Bonding er sammensat ud fra en målsætning om, at deltagerne skal lære hinanden bedre at kende mest muligt på kort tid. Udgangspunktet er en opsætning, hvor deltagerne roterer imellem 6 forskellige stationer. På hver station afvikles en øvelse, som på 6 forskellige måder er med til at udvide deltagernes kendskab til hinanden. Fokus er at det skal være sjovt og samtidig lærerigt.

EGOGRAM:
Deltagerne skal illustrere sig selv, ved at lave en kreativ planche med fingermaling. Øvelsen giver et godt billede af hvordan de hver især ser sig selv.

THE LINE UP:
Ud fra en række underholdende spørgsmål, skal deltagerne tage opstilling på række. Spørgsmålene giver deltagerne nogle basale fakta om hinanden.

BEST BUDDY:
Alle deltagere skal finde den person som har flest ligheder med dem selv, herunder fællesinteresser, livshistorie og baggrund.

WORK SMARTER:
Deltagerne skal I fællesskab løse nogle opgaver, som synes vanskelige eller umulige at løse. Det kræver derfor, at der bliver tænkt ud af boksen.

TRUTH OR DARE:
Deltagerne skal studere hinandens reaktion på en række forskellige udsagn og derudfra fastlægge om det er sandt eller falsk information.

THE PITCH:
Selvstændig opgave hvor deltagerne skal lave en “elevatortale” ud fra en række udsagn. Talen er målrettet fremtidige samtaler med kollegaerne.

Cocktail Class

SJOV OG SOCIAL EVENT MED COCKTAILS

Lær at lave velsmagende cocktails sammen og se hvem, der har de bedste gastronomiske færdigheder, når det kommer til, selv at blande den mest velsmagende af slagsen.

Vi starter med lidt historie om hvordan cocktailprincipperne opstod og hvilke metoder som indgår i fremstillingen. Deltagerne får samtidig mulighed for at smage på nogle af de mest anvendte ingredienser.

Herefter arbejder vi os igennem et drinkskort, som er lavet til lejligheden. Vi kommer til at shake, muddle, straine og garnere en række helt specielle cocktails, som alle hjælper med at afdække nogle af hemmelighederne ved cocktailmagernes ædle kunst – Det er nemlig ikke altid så lige til.

Undervejs gennemgår vi tilblivelsen af de anvendte ingredienser, lige fra alkohollen til de sirupper som ofte indgår i en cocktail. Vi arbejder også med anvendelsen af det helt rigtige glas, den helt rigtige temperatur og hvilken garniture, som kan sætte det sidste finish på favorit cocktailen.

Hele arrangementet afvikles på bedste skoleklasse manér, hvor deltagerne inddeles i grupper, som får ansvaret for hver deres bar, hvor de kan blande cocktails.

Vi slutter af med at designe vores helt egen cocktail, baseret på de nyvundne erfaringer. Priserne inkluderer smagning af alle de fremstillede cocktails og det anbefales, at bruge arrangementet som optakt til fest eller lignende, da vi jo anvender alkohol.

Da Vinci Mysteriet

FIND SPORENE OG OPKLAR DET KRYPTISKE MORD

Oplev mystikken bag den verdensberømte historie om religiøse symboler, videnskabelige gåder og uforklarlige historiske begivenheder.

Vi giver Jer muligheden for at løse Jeres helt eget Da Vinci mysterie gennem en lang række udfordringer for hjernemusklerne.

Hele scenariet tager udgangspunkt i en række forskellige spor som I skal følge og sammenstykke til en løsning, der i bogstaveligste forstand kan åbne op for mysteriet bag mordet.

Historien begynder med et bestialsk mord, hvor offeret inden sit sidste åndedrag har udlagt en række spor, som kræver nogle specielle evner for at tyde. Man har derfor tilkaldt et hold kryptologer, som ved fælles hjælpe skal stykke sporene sammen og opklare mysteriet.

Undervejs vil I som kryptologer skulle finde og knække forskellige koder, gåder og anagrammer som til sidst giver Jer muligheden for at løse det ultimative mysterie bag mordet.

Firefigther Challenge

VÆR BEREDT OG STOP KATASTROFEN

Højt aktivitetsniveau, koncentration og fokus på samarbejde er afgørende elementer, når der skal dystes i discipliner der normalt kun håndteres af professionelle.

Firefighter Challenge er et spændende øvelsesforløb, hvor det handler om at gennemføre en brandmandsbane med både stiger, slanger og ildslukningsmateriel.

Undervejs skal der løses en række krævende opgaver, som blandt andet omfatter gennembrydning af dør, klatring med stige, forcering af forhindringer, slangeudrulning m.m.

Dertil kommer at en del af opgaverne brænder og skal slukkes undervejs. Der er med andre ord tale om en udfordrende aktivitet, som kræver samarbejde, viljestyrke og ikke mindst gode evner som brandmænd.

Hele scenariet afvikles dels som små lektioner i de metoder, som deltagerne skal anvende og dernæst holdenes egen planlægning af forløbet. Hertil kommer naturligvis selve konkurrencen, hvor holdene gennemfører sideløbende med hinanden.

Navigator GPS Challenge

STRATEGI OG EN STIFINDERS LOGIK

Moderne teknologi og en stifinders logik samt opgaver der kræver viden og samarbejde, er hvad vi har samlet i et spændende koncept, som alle kan være med til.

Navigator GPS Challenge handler om at finde og løse opgaver, som kræver at deltagerne samarbejder og udnytter deres evner indenfor logik, paratviden og kreativitet.

Fra start giver vi deltagerne en grundig instruks i at anvende GPS-systemet, hvorefter de selv skal lægge en strategi, for at finde og løse opgaverne samt nå i mål indenfor tidsfristen.

Når alle er i mål, kårer vi det bedste hold ud fra den anvendte tid, tilbagelagte distance samt evnen til at løse opgaverne.

  • 1
  • 2