Spring til hovedindhold

Aktivitetstype: Aktivitet med 1 time

Mindfulness

Skærp dine sanser og åbn sindet gennem meditation og åndelig terapi, hvor vi arbejder med der hvor du er, lige nu og her.

Mindfulness er træning af dit sind, hvor du fokuserer og styrker dit nærvær i det øjeblik, som du befinder dig i. Med andre ord, så er det en mental fitnesstræning, hvor din opmærksomhed skærpes omkring dine tanker, følelser, kropsfornemmelse, omgivelser og relationer.

Undervejs bliver du guidet igennem en række værktøjer, som du kan anvende til at fokusere på øjeblikket og skubbe tankemylderet til side. Det handler om at være til stede lige nu og lukke af for egne impulsive tanker omkring fortid, fremtid og omgivelser.

Mindfulness lektionen afvikles som en siddende eller liggende aktivitet, hvor der er fokus på sindet og tankerne gennem meditation. Det foregår i afslappende og rolige omgivelser, uden forstyrrelser.

Afslutningsvis bringer vi deltagerne tilbage til en normal tilstand, klar til dagens udfordringer.

Lektionen kræver ikke specielle forudsætninger og alle kan som udgangspunkt deltage. Vi forventer dog at deltagerne er ærlige omkring deres mentale tilstand, så instruktøren eventuelt kan tage højde herfor.

Performance OL

UDFORDR DIN EVNE TIL AT TÆNKE HURTIGT

Kun de skarpeste af de skarpeste, kan vinde Performance OL, hvor vi tester deltagernes evne til at tænke hurtigt, arbejde sammen og kommunikere målrettet.

Performance OL er en olympiade af små korte opgaver, som deltagerne skal gennemføre holdvis til perfektion og på kortest mulig tid. Alt sammen baseret på et meget kort træningsforløb.

Indledningsvis bliver holdene forelagt opgaverne og succes- kriterierne for dem alle. Herefter skal holdene bruge god tid på at planlægge og øve løsningerne, således at de kan yde deres bedste, når startsignalet lyder.

Øvelserne omfatter en konstruktionsopgave, en kommunikations- opgave, en koordinationsopgave, en planlægningsopgave samt en samarbejdsøvelse.

The Black Link

EFFEKTFULD OPBYGNING AF NYE RELATIONER

Gør de interne relationer synlige med et unikt teambuildingkoncept, som helt sikkert vil give deltagerne en oplevelse ud over det sædvanlige.

The Black Link er en imponerende sammensætning af holdbaserede opgaver, hvor deltagerne selv er med til at skabe oplevelsen. Alt sammen krydret med lysende effekter. Undervejs lærer deltagerne hinanden bedre at kende og ser hvordan de hver især er forbundet gennem personlige relationer.

Med lyset slukket og kun lyset fra ultraviolette lamper, skaber vi således et helt unikt billede af de indbyrdes forbindelser mellem deltagerne, blandt andet ved at anvende hvide handsker og fluorescerende materialer.

Øvelserne kommer til at synliggøre, hvilke nøglepersoner, der er blandt deltagerne. F.eks. hvem har flest relationer til hinanden, og hvor meget de egentlig ved om hinanden. Alt sammen på en sjov og inspirerende måde.

Vi leger også med deltagernes indbyrdes demografiske sammensætning. De får blandt andet et stærkt visuelt billede af hvorledes de er sammensat, sammenlignet med den generelle befolkning. I praksis skal de tage stilling til en række spørgsmål, baseret på sjove statistiske oplysninger, og så placere sig selv fysisk i forhold til dem.

Herefter kigger vi på de personlige egenskaber, som deltagerne har. De skal i fællesskab sammensætte det stærkeste hold, ud fra nogle fastlagte kriterier. Her handler det om at tale sammen og vælge hold ud fra en konkret opgave. Efterfølgende skal alle holdene vurdere hinanden og kåre det stærkeste hold.

Hele scenariet akkompagneres af energisk musik og afsluttes med en aktiv øvelse, som får pulsen op. Konceptet kan anvendes som kickoff til et fagligt program eller som et underholdende personalearrangement, hvor alle skal lære hinanden bedre at kende.

Out of the box

BLIV MESTER I HJERNE­DRILLERIER PÅ HØJT PLAN

Out of the box er hjernedrilleri på højt plan, hvor selv de skarpeste bliver udfordret. Forestil dig et scenarie hvor det handler om at være bedst til at tænke ud af boksen og samtidig holde fokus på tiden, som konstant tæller ned.

Opgaverne løses i små hold som skal rotere mellem 6-8 stationer med små hjerneøvelser i kasser. Deltagerne får 3 minutter ved hver station, hvorefter der skal skiftes til den næste, indtil det lykkedes at løse en opgave. Når det lykkedes, fjernes opgaven og erstattes med en ny. Herefter placeres kassen ved en tavle ud for det hold, som har løst den. Holdet med flest kasser til sidst, vinder samlet. Når et hold lykkedes med opgaven, skal der roteres med det samme.

Forløbet er intenst og stærkt motiverende, da der skal tænkes kreativt for at nå opgaverne inden for tidsfristen. Konceptet egner sig godt som pauseaktivitet efter en lang dag.

Head 2 Head

Nervepirrende kamp mellem skarpsindige hjerner.

Når giganter mødes, bliver dysten næsten altid afgjort med snedig list eller en klar strategi.

I direkte konkurrence mod hinanden, skal to hold derfor dyste mod hinanden i en række små konkurrencer, som alle er baseret på at lave det rigtig træk på det rigtige tidspunkt, snyde modstanderen uden de opdager det, eller have en klar strategi som kan afgøre slutspillet.

I praksis sender hvert hold på skift en deltager ind i spillet, som foregår i midten af lokalet, hvor alle kan e hvad der foregår. Her skal de skarpe hjerner dyste mod hinanden i altovervejende taktiske spil, som kræver hurtige beslutninger og aktive handlinger.

Dysten er effektiv som opvarmning til et møde eller seminar, hvor deltagerne skal bruge hovedet.

Conference Warm Up

SJOV FÆLLES AKTIVITET DER SKABER BEGEJSTRING

Skab begejstring og godt humør til jeres næste arrangement med en motiverende Warm Up, som optakt til dagens emner.

Vi samler alle deltagere i en stor flok og udfordrer dem med en række sjove, mentale og til dels fysiske teambuilding øvelser, der alle kræver samarbejde og engagement. Det handler blandt andet om, at tænke kreativt og udnytte hinandens ressourcer.

Hele scenariet styres af en energisk instruktør, som med små korte input og dynamisk musik, skaber en sjov stemning, hvor alle kan være med.

Undervejs kommer deltagerne til at arbejde i både små og store grupper, på kryds og tværs af hinanden og det skaber fra start en god stemning og virker som katalysator for resten af dagen, så deltagerne med det samme bliver fortrolige med hinanden og åben for input.

Flipchart Game

INTENST OG UNDERHOLDENDE SPIL

Du kender det fra større sportsarrangementer, hvor tilskuerne er udstyret med store stykker pap, som de holder op foran sig, og dermed danner et kæmpestort billede – Her laver vi det til en konkurrence, hvor det handler om at kopiere en illustration på tid.

Deltagerne bliver ud fra deres antal, inddelt i store hold, som alle placeres på forskellige niveauer med hver deres papskilt. Herefter vises en illustration på storskærm, som holdene på skift skal forsøge at efterligne. De har 30 sekunder til opgaven og lykkedes det indenfor tidsfristen, affyrer vi en slikkanon som overdynger deltagerne med godter. Lykkedes det ikke indenfor tidsfristen, går opgaven videre til næste hold.

Resultatet af hver dyst vises på storskærmen, så holdene har mulighed for at se hvorledes det ser ud. Denne effekt bidrager desuden som en ekstra udfordring, da billedet på skærmen vil være spejlvendt.

Hele arrangementet gøres til en intens oplevelse, blandt andet via en nedtælling i både lyd og billede samt de øvrige deltageres tilråb og muligheden for at vinde godterne.

Outdoor Fitness

UDFORDRENDE FITNESS UNDER ÅBEN HIMMEL

Giv energiniveauet et løft med et sjovt og fysisk program i naturen, hvor vi anvender de eksisterende elementer til at få pulsen op.

Outdoor Fitness er opbygget omkring en række forskellige fysiske aktiviteter som har det til fælles, at de foregår under åben himmel og udnytter de muligheder som naturen giver.  Vi afprøver således Jeres fysiske formåen, gennem nogle særprægede motionsformer.

Programmet indledes med en fælles opvarmning, hvorefter vi starter på et lille terrænløb med en masse naturlige forhindringer. Undervejs vil vi gøre holdt og gennemføre nogle små øvelser, så alle muskler i kroppen bliver sat på arbejde

Opbygning er tilrettelagt så alle kan deltage, når blot man har en almindelig fysisk form. Det er således muligt selv at holde pauser undervejs, hvis fysikken kræver det.

Øvelserne varierer i udformning, men vil stille krav til både balance, smidighed og styrke. Fokus er rttet mod at det skal være sjovt, udfordrende og give rigtig god motion.

Aktiviteten kan med fordel afvikles som optakt til en effektiv kursusdag eller som motiverende afslutning på et fagligt møde.

Stack or Stumble

KREATIV KLODSET PÅ EN UDFORDRENDE MÅDE

Sanserne sættes på prøve, kreative evner udfoldes og tilliden kommer i højsædet som aldrig før. Hvis I skal vinde, bliver du nødt til at høre efter hvad dine holdkammerater siger.

Lysten til at skabe noget ud af næsten ingenting, er ofte drivkraften, når vi sætter os med et byggesæt og begynder at bygge. Det at sammensætte nogle simple byggesten til noget der giver mening og udnytte sin kreativitet fuldt ud, skaber altid mulighed for nye og sjove udfordringer. Det er præcist det som Stack or Stumble drejer sig om, blot tilsat lidt ekstra dimensioner.

Deltagerne skal i fællesskab stable forskellige “byggeklodser” i form af et bredt udvalg af kasser, bjælker og lignende. Det handler om at komme højest op, længst ud, bygge den mest solide konstruktion og turde udfordre hinanden på tilliden. Det hele på en sjov og underholdende måde, hvor alle kan deltage.

Team Show

UNDERHOLDENDE SCENESHOW I HØJT TEMPO

Træd i bogstaveligste forstand ud over scenekanten med et unikt og underholdende show, hvor medarbejderne er i fokus. Det handler om at være bedst, sjovest og høste det største bifald.

Det er altid populært at blive gjort til grin, men her gør vi det på en sober og underholdende måde, hvor ingen bliver hængt mere ud end de selv ønsker. Til gengæld kommer alle til at medvirke i et sceneshow, hvor det handler om at dyste holdvis i en række discipliner, som kræver alt fra råstyrke, hurtig handling, samarbejde og kreativitet.

Deltagerne skiftes til at være på scenen, hvor de dyster i udvalgte discipliner som alle er fastlagt ud fra deres underholdningsværdi. Vores kampdommer styrer hele scenariet og tildeler de medvirkende point ud fra deres indsats samt publikums tilkendegivelser. Dermed har alle medvirkende mulighed for at påvirke resultatet og lægge strategier for hvem det er bedst at støtte, inden man selv skal på scenen og vise sine evner.

Hele showet gennemføres i et højt tempo med masser af musik og bærer præg af høj energi, humor og konkurrence.

Arrangementet er ren underholdning og kan med fordel anvendes som en del af et større arrangement.

  • 1
  • 2