Spring til hovedindhold

Aktivitetstype: Kreative hjerner

The Black Link

EFFEKTFULD OPBYGNING AF NYE RELATIONER

Gør de interne relationer synlige med et unikt teambuildingkoncept, som helt sikkert vil give deltagerne en oplevelse ud over det sædvanlige.

The Black Link er en imponerende sammensætning af holdbaserede opgaver, hvor deltagerne selv er med til at skabe oplevelsen. Alt sammen krydret med lysende effekter. Undervejs lærer deltagerne hinanden bedre at kende og ser hvordan de hver især er forbundet gennem personlige relationer.

Med lyset slukket og kun lyset fra ultraviolette lamper, skaber vi således et helt unikt billede af de indbyrdes forbindelser mellem deltagerne, blandt andet ved at anvende hvide handsker og fluorescerende materialer.

Øvelserne kommer til at synliggøre, hvilke nøglepersoner, der er blandt deltagerne. F.eks. hvem har flest relationer til hinanden, og hvor meget de egentlig ved om hinanden. Alt sammen på en sjov og inspirerende måde.

Vi leger også med deltagernes indbyrdes demografiske sammensætning. De får blandt andet et stærkt visuelt billede af hvorledes de er sammensat, sammenlignet med den generelle befolkning. I praksis skal de tage stilling til en række spørgsmål, baseret på sjove statistiske oplysninger, og så placere sig selv fysisk i forhold til dem.

Herefter kigger vi på de personlige egenskaber, som deltagerne har. De skal i fællesskab sammensætte det stærkeste hold, ud fra nogle fastlagte kriterier. Her handler det om at tale sammen og vælge hold ud fra en konkret opgave. Efterfølgende skal alle holdene vurdere hinanden og kåre det stærkeste hold.

Hele scenariet akkompagneres af energisk musik og afsluttes med en aktiv øvelse, som får pulsen op. Konceptet kan anvendes som kickoff til et fagligt program eller som et underholdende personalearrangement, hvor alle skal lære hinanden bedre at kende.

Out of the box

BLIV MESTER I HJERNE­DRILLERIER PÅ HØJT PLAN

Out of the box er hjernedrilleri på højt plan, hvor selv de skarpeste bliver udfordret. Forestil dig et scenarie hvor det handler om at være bedst til at tænke ud af boksen og samtidig holde fokus på tiden, som konstant tæller ned.

Opgaverne løses i små hold som skal rotere mellem 6-8 stationer med små hjerneøvelser i kasser. Deltagerne får 3 minutter ved hver station, hvorefter der skal skiftes til den næste, indtil det lykkedes at løse en opgave. Når det lykkedes, fjernes opgaven og erstattes med en ny. Herefter placeres kassen ved en tavle ud for det hold, som har løst den. Holdet med flest kasser til sidst, vinder samlet. Når et hold lykkedes med opgaven, skal der roteres med det samme.

Forløbet er intenst og stærkt motiverende, da der skal tænkes kreativt for at nå opgaverne inden for tidsfristen. Konceptet egner sig godt som pauseaktivitet efter en lang dag.

Head 2 Head

Nervepirrende kamp mellem skarpsindige hjerner.

Når giganter mødes, bliver dysten næsten altid afgjort med snedig list eller en klar strategi.

I direkte konkurrence mod hinanden, skal to hold derfor dyste mod hinanden i en række små konkurrencer, som alle er baseret på at lave det rigtig træk på det rigtige tidspunkt, snyde modstanderen uden de opdager det, eller have en klar strategi som kan afgøre slutspillet.

I praksis sender hvert hold på skift en deltager ind i spillet, som foregår i midten af lokalet, hvor alle kan e hvad der foregår. Her skal de skarpe hjerner dyste mod hinanden i altovervejende taktiske spil, som kræver hurtige beslutninger og aktive handlinger.

Dysten er effektiv som opvarmning til et møde eller seminar, hvor deltagerne skal bruge hovedet.

Speed Bonding

SJOV OG EFFEKTIV OPBYGNING AF NYE RELATIONER

Skab hurtigt et større kendskab til hinanden og gå bag om facaden og lær kollegaerne bedre at kende.

Speed Bonding er sammensat ud fra en målsætning om, at deltagerne skal lære hinanden bedre at kende mest muligt på kort tid. Udgangspunktet er en opsætning, hvor deltagerne roterer imellem 6 forskellige stationer. På hver station afvikles en øvelse, som på 6 forskellige måder er med til at udvide deltagernes kendskab til hinanden. Fokus er at det skal være sjovt og samtidig lærerigt.

EGOGRAM:
Deltagerne skal illustrere sig selv, ved at lave en kreativ planche med fingermaling. Øvelsen giver et godt billede af hvordan de hver især ser sig selv.

THE LINE UP:
Ud fra en række underholdende spørgsmål, skal deltagerne tage opstilling på række. Spørgsmålene giver deltagerne nogle basale fakta om hinanden.

BEST BUDDY:
Alle deltagere skal finde den person som har flest ligheder med dem selv, herunder fællesinteresser, livshistorie og baggrund.

WORK SMARTER:
Deltagerne skal I fællesskab løse nogle opgaver, som synes vanskelige eller umulige at løse. Det kræver derfor, at der bliver tænkt ud af boksen.

TRUTH OR DARE:
Deltagerne skal studere hinandens reaktion på en række forskellige udsagn og derudfra fastlægge om det er sandt eller falsk information.

THE PITCH:
Selvstændig opgave hvor deltagerne skal lave en “elevatortale” ud fra en række udsagn. Talen er målrettet fremtidige samtaler med kollegaerne.

Art Booster

STYRK KREATIVITETEN MED EN KUNSTNERISK INDSPRØJTNING

Kreativitet på arbejdspladsen skaber energi, åbner op for dialogen og er nøglen til innovation.

Art Booster er en kreativ saltvandsindsprøjtning og et stærkt tiltag når du vil give medarbejderne en helt unik oplevelse og samtidig styrke deres evne til at tænke, og formidle, ud af boksen til glæde og gavn for Jer alle.

Arrangementet starter med en introduktion til kreativitetens rolle i hverdagen og en lille kunstnerisk icebreaker, der med garanti får alle med.

Sammen tager vi derefter på rundtur i den kreative tankegang med en visuel brainstorm, der vil overbevise selv den dårligste kunstner om, at alle har evnen til at tænke kreativt. Resultatet er en række tegninger, der meget tydeligt viser alle de forskellige synsvinkler, I dagligt forener i Jeres arbejde.

Når hænderne er varmet op og hovederne indstillet rigtigt giver vi kreativiteten fuld gas med maling og pensel. I mindre grupper maler deltagerne i fællesskab det, de mener gør Jeres virksomhed særlig.

Resultatet bliver en masse medarbejderskabte kunstværker, som giver anledning til refleksion og dialog uanset form og udseende.

Arrangementet afsluttes med en fernisering, hvor deltagerne ved afstemning vælger det kunstværk, der lægger mest op til refleksion.

Boxcar Grand Prix

Innovation bliver til ræs, råstyrke og resultater

Hvornår har du sidst bygget en sæbekassebil? Gennemfør et unikt personalearrangement, hvor det handler om at bygge den bedste, flotteste og mest gennemtænkte sæbekassebil og dernæst vinde Boxcar Grand Prix’et.

Innovation og rigtig sammensætning af hænderne er afgørende når deltagerne skal designe, konstruere og teste den bedste sæbekassebil.

Deltagerne får udleveret et sæt med materialer, herunder nogle præfabrikerede ting, såsom styretøj og karosseri.  Men det er holdenes opgave selv at bygge en velfungerende sæbekassebil.

Hvert team skal designe deres eget køretøj med udgangspunkt i de udleverede materialer. Designfasen omfatter bl.a. en skitse over bilen, oversigt over materialeforbrug samt en byggeplan.Efter godkendelse af bilens design, påbegyndes konstruktionsfasen, hvor bilen skal bygges efter egne skitser og de valgte materialer. Hvert team skal naturligvis sikre, at deres bil har den rette udstråling som en vinderbil!Når holdende har testet deres køretøjer, afvikler vi et rigtigt Grand Prix, hvor holdene skal vise at de sammen kan vinde løbet med alt hvad det indebærer af Pitstops, strafpoint og udholdenhed.

Der dystes samtidig i en række forskellige discipliner og hele arrangementet afsluttes med kåring af det vindende hold indenfor Bedste design, Bedste konstruktion, Bedste team samt naturligvis den hurtigste bil i Boxcar Grand Prix.

Da Vinci Mysteriet

FIND SPORENE OG OPKLAR DET KRYPTISKE MORD

Oplev mystikken bag den verdensberømte historie om religiøse symboler, videnskabelige gåder og uforklarlige historiske begivenheder.

Vi giver Jer muligheden for at løse Jeres helt eget Da Vinci mysterie gennem en lang række udfordringer for hjernemusklerne.

Hele scenariet tager udgangspunkt i en række forskellige spor som I skal følge og sammenstykke til en løsning, der i bogstaveligste forstand kan åbne op for mysteriet bag mordet.

Historien begynder med et bestialsk mord, hvor offeret inden sit sidste åndedrag har udlagt en række spor, som kræver nogle specielle evner for at tyde. Man har derfor tilkaldt et hold kryptologer, som ved fælles hjælpe skal stykke sporene sammen og opklare mysteriet.

Undervejs vil I som kryptologer skulle finde og knække forskellige koder, gåder og anagrammer som til sidst giver Jer muligheden for at løse det ultimative mysterie bag mordet.

Krea Workshop

KREATIVITET, BÆREDYGTIGHED & GENBRUGSDESIGN

Det har altid ligget i menneskets DNA at være kreativ. I begyndelsen var det endda afgørende for vores overlevelse, at vi kunne tænke nyt og anderledes. Senere blev det en vigtig del af vores udvikling, til der hvor vi er i dag.

Men ikke alle udnytter deres kreative evner på daglig basis og har måske svært ved at finde dem frem.

Dette vil vi gerne udfordre jer lidt på. Gennem denne kreative workshop opstiller vi nogle små kreative opgaver med fokus på genbrug, miljø og bæredygtighed. Vi lader jer udfolde de kreative evner, uanset om de er helt skarpe eller ej.

Workshoppen tager udgangspunkt i nogle forud valgte gør-det-selv temaer, som er aktuelle lige nu.

I vælger selv 2 temaer, som er mest interessant for jeres gruppe.

Temaerne som I kan vælge blandt, er følgende:

  • Udskæringstryk Skær en skabelon som du kan trykke med
  • Mosaikbilleder Sammensæt et billede af knuste elementer
  • Mit totem Lav din egen skytsånd eller lykkebringer
  • Skulpturering Modellér en miniskulptur
  • Filtning Lav små designs med uld

Vi indleder workshoppen med at samle inspiration og snakke om mulighederne med de tilgængelige materialer, hvor hovedparten indgår i en genanvendelig cyklus.

Herefter gennemgår vi selve håndværket og de værktøjer som I har til rådighed. Dernæst er det tid til arbejde selvstændigt eller i små grupper med jeres designs.

Forvent en høj grad af hygge og fordybelse samt naturligvis masser af kreative værker, som sagtens kan tåle at blive vist til andre.