3-4
5-50
DKK 595
DKK 12.000
LAV ET FESTMÅLTID UNDER DEN ÅBNE HIMMEL
Mad over bål har altid været en naturlig del af livet under åben himmel, men før i tiden var det mere af mangel på bedre, hvor det i dag mere betragtes som udendørs hygge.
Vi vil derfor gerne udfordre Jer på udendørs madlavning holdt op mod nutidens standarder. Kan I skabe et regulært festmåltid med simple råvarer, primitive redskaber og en fælles indsats?
Vi starter med at præsentere deltagerne for dagens 3-retters menu, som alt sammen skal tilberedes af Jer selv i naturens køkken. Hele menuen kommer til at bestå af mad tilberedt over bål efter gamle principper og er sammensat af sæsonens råvarer.
Vi anvender en række specielle tilberedningsmetoder, som alle er koncentreret omkring det fælles køkken, kaldet ’madstedet’, som deltagerne selv har opbygget.
Blandt retterne vil I kunne finde ting som plankefisk, gris på spyd, kaninragout, grydebrød m.m., alt efter hvad sæsonen byder på. Deltagerne vil selv skulle håndtere kødet, som efterfølgende skal indgå i de forskellige retter.
Opgaverne bliver fordelt således, at alle kommer til at medvirke til festmåltidet, hvilket bl.a. betyder at nogle skal etablere køkkenet, forberede brændsel, lave glødebål, skabe den rette stemning samt naturligvis hele maddelen.
For at sikre en god hygiejne under arrangementet, opstiller vi en vaskestation med sæbe og vand, ligesom vi vil benytte nutidige køkkenremedier til tilberedningen.
Hele arrangementet kan med fordel krydres med vin, specialbryg og måske mjød!