1
5-20
DKK 1.895
DKK 18.000
HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR DIT TEAM
Igennem ukendt og til tider svært tilgængeligt terræn, udfordres deltagerne som hold med opgaver der stiller krav til samarbejde, kreativitet og ikke mindst ledelse. Presset af tid, fysiske og mentale barrierer, vil der opstå situationer hvor holdets sande ansigt viser sig.
Leading Edge er et intenst teambuildingkursus, hvor vi involverer teamet som det består. Vi giver indledningsvist deltagerne nogle grundlæggende færdigheder omkring navigation, redning og udnyttelse af tilstedeværende ressourcer.
Gruppen flyttes dernæst til en lokation som ligger i god afstand fra slut destinationen, hvorfra de skal gennemføre en redningsopgave der bringer dem sikkert frem til målet. Undervejs vil teamet opleve spænding, konflikter, udfordringer og frustrationer ved at skulle løse nogle tilsyneladende umulige og tidsbestemte opgaver. Alle deltager i løsningen af opgaverne og der stilles store krav til indsatsen.
Gruppens indsats evalueres løbende og der kan blive tale om omfordeling af roller, hvis ikke de lever op til kravene eller det viser sig at deres kompetencer ikke udnyttes optimalt.
Det handler om at udvise initiativ og vilje til at lykkes som én enhed og under nogle forudsætninger hvor holdet presses både som gruppe og som individer. Undervejs vil der være behov for at enkeltpersoner træder i karakter og motiverer gruppen til at blive ved.
Opgaverne som deltagerne skal løse, vil være baseret på virkelige hændelser i katastrofeområder, hvor snarrådighed og en pragmatisk tilgang til situationen er afgørende for resultatet.